
Henne Strand - Fuutvej 32, Henneby
– Henne Strand – Vestjylland – Nordsø-kysten - Vestkysten -
privat udlejning af sommerhus - til private familier - 6
personer...
Vi udlejer skønt beliggende,
virkeligt lækkert og meget velholdt sommerhus på 72 m2 i
Henneby, ved Henne Strand, et stenkast fra Blåbjerg plantage.
Huset er opført i 1972, med plads til 6 personer. En
rigtig perle for det lidt ældre ægtepar - en oase for familien
med mindre børn. Der bydes på rigtig mange oplevelser i området.
I 2005/06 er renovering af første del af sommerhuset afsluttet. Vi
har blandt andet et helt nyt værelse og et lækkert, nyt
badeværelse. Hele huset har vi nymalet udvendigt og delvist
indvendigt. Det fremstår flot og rent, delvist med helt nye
møbler, blandt andet i stuen. De nye møbler og det nymalede hus ser du endnu ikke af
billederne på vores hjemmeside.
Du finder også separat beliggende redskabsrum på 10 m2, med et
ekstra køleskab og plads til opbevaring af blandt andet
havemøbler, legeredskaber m.v.
Grunden er på 1966 m2 og vore gæster fortæller, at grundstykket
er skønt beliggende og børnevenlig, læfyldt og masser af sol fra
morgen til aften. Til børnene er der bord og bænk, samt frit
beliggende legehus tæt på gynger og sandkasse.
Til stranden ved Henne (Henne Strand) er der 2700 m. Til
forretninger og restauranter, Henne´s gode indkøbsmuligheder,
forlystelser og mange restauranter m.m. er der 2000 m. Henneby
Camping, med kiosk, minigolf, cykeludlejning m.m. finder du i en
afstand af kun 500 m.
I kiosken ved campingpladsen har du gode indkøbsmuligheder, fra
påske til udgangen af oktober.
Der er mange ting at se og prøve i Henneby, blandt andet
lysstøberi hvor man kan støbe sine egne stearinlys, eller
deltage i et ravkursus fra Rav Mads´s Hus, hesteudlejning for
store og små, 18 hullers golfbane m.v. og så er det alt sammen i
gåafstand på nogle få minutter. Der er altid masser af tilbud og
aktivitet i Henne.
3 værelser (et helt nyrenoveret),
hvoraf 2 værelser er med dobbeltseng og et værelse er med køjesenge.
Desuden en barneseng og barnestol. Nyrenoveret badeværelse med
skøn, stor bruseniche og gulvvarme, samt indbyggede skabe og vaskemaskine.
Huset er meget veludstyret og med alt i service.
I åben forbindelse med hyggelig vinkelstue er der køkken med
nyt el-komfur, køleskab med fryser, emhætte, kaffemaskine, mikroovn
og opvaskemaskine. Ekstra køleskab med fryser i redskabsrum.
Du finder også
radio, cd, farvefjernsyn med tekst-tv, antenne, parabol med alle
tyske programmer, liggestole,
havemøbler, masser af hynder, stor ny haveparasol, grill, legehus, gynger
og sandkasse.
Husdyr tillader vi desværre ikke.
Sommerhuset opvarmes let, med brændeovn og el-varme. Terrassen mod
Vest er
delvist overdækket.
Stort dørparti direkte fra overdækket terrasse ind til
stuen/køkken-alrum. Huset ligger kun 500 m fra Blaabjerg plantage,
Henneby Golfklub / golfbanen og Henneby Camping.
Der er mange muligheder i området, med gode gang- og cykelstier
som blandt andet fører dig til
stranden, plantagen, heden og den øvrige skønne og
vidtstrakte
natur. Er du lidt heldig vil du se rådyr i området, måske i
baghaven som er beliggende ud til et stort græsstykke med heste
og ponyer.
I Henneby og ved Henne Strand opleves naturen i alle farver,
luften og duften, og ikke mindst Vesterhavet. Vesterhavet og
Henne har på hver sin tid af året, sin helt egen charme.
Tilbage